Stepping Natur og Idrætsbørnehus

DCIM100MEDIADJI_0006.JPG

Stepping Natur- og Idrætsbørnehus åbnede 1. august 2017. Børnehuset er en aldersintegreret institution med børn fra 0 til 6 år. Vi er så heldige, at have en meget stor nyere etableret legeplads.

1. maj 2021 har vi en stor flok engagerede forældre bygget et bålhus, shelter og muldtoilet i “vores” skov på Langforte knap 2 km fra Børnehuset. Her er vi ofte, børnehaven er der en fast dag i ugen, hvor de bliver afleveret og afhentet derude. Vuggestuen cykler derud på andre dage. Det er en fantastisk skov, et sted fyldt med oplevelser, læringsrum og udvikling.

 

Børnetal

Vi er en Integreret Daginstitution 0 -6 år. Børnehaven er privat og ligger i forbindelse med Stepping friskole. Vi har 2 børnehavegrupper sol og måne, og 2 vuggestuegrupper, Vuggen og Vuggehuset. Vi har mulighed for 48 børnehavebørn og 30 vuggestuebørn.

Pr.1. september 2024  har vi 37 børnehavebørn og 20 vuggestuebørn.

Vuggestuebørnene er på en stue i den ene ende af huset, med egen indgang og garderobe, samt i vuggehuset lige ved siden af børnehuset. Børnene sover primært i egen medbragt barnevogn under halvtag, og vognene opbevares i tørt aflåst skur. De ældste børn tilbydes middagslur indendørs i egen seng, med medbragt tilbehør efter behov.

Børnehavebørnene har ligeledes egen indgang og egen garderobe. Alle børn er opdelt i farver efter deres årgange, som følger dem fra vuggestuen til skoletiden. Børnehaven er i åbent plan med 2 stuer.

https://stepping-friskole.dk/om-boernehuset/